Sociale netværk og internettet

Persondataloven

Persondataloven gælder bl.a., når du offentliggør oplysninger om andre personer. F.eks. i et indlæg, du skriver på internettet. Loven gælder også, hvis du offentliggør billeder eller lydoptagelser af andre personer.

Når folk kan genkendes

Det er personoplysninger, bare nogen kan finde ud af, hvem det handler om. Det kan altså godt være personoplysninger, selv om du ikke skriver personens navn.

Har du fået lov?

Hvis du har samtykke fra en person, må du normalt godt offentliggøre oplysninger om ham eller hende. Hvis det er et mindre barn, er det forældrene, der skal give lov.

Hvis du ikke har samtykke, må du kun offentliggøre harmløse oplysninger om en anden person. Altså noget, som er så uskyldigt, at man normalt ikke vil føle sig trådt over tæerne.

Det er som regel også i orden, at du offentliggør oplysninger, som en person allerede har offentliggjort om sig selv.

Billeder

Du må ikke offentliggøre et portrætbillede af en anden person uden først at få samtykke fra personen. Det samme gælder, hvis det er et portrætbillede af to personer. Eller hvis det f.eks. er alle eleverne i en klasse, som er blevet samlet til fotografering.

Andre billeder må du normalt godt offentliggøre uden samtykke, hvis de er harmløse. Men du må ikke lægge billeder ud, hvis du godt ved, at personerne på billedet ikke vil have det.

Hvis der kommer indvendinger, efter at du har lagt billedet ud, bør du også lytte til dem og fjerne billedet fra nettet.

Hvis det generer en anden person

Hvis du har lagt noget ud, som du troede var i orden, og det så viser sig, at den anden ikke bryder sig om det, skal du lytte til ham eller hende. Du skal fjerne oplysningerne fra nettet, medmindre du kan godtgøre, at du har retten på din side.

Det kan f.eks. være, at du har sagt din mening på en måde, som er i orden i forhold til ytringsfriheden. Ytringsfriheden giver dig dog ikke ubegrænset ret til at offentliggøre oplysninger om andre.

Så tænk dig godt om. Husk også, at du kan såre andre mennesker med det, du skriver eller offentliggør. Tænk over, hvor din egen grænse går.

Private oplysninger

De mest private og følsomme oplysninger om andre personer skal du helt holde dig fra at offentliggøre. Det kan f.eks. være oplysninger om en persons sygdom eller gæld. Det kan ogå være oplysninger om, at en person har fået en bøde eller er mistænkt for tyveri.

Hvis du offentliggør private oplysninger, kan du komme i konflikt med persondataloven.

Hvis du krænker andre personer alvorligt ved at offentliggøre oplysninger om dem, kan det også være en overtrædelse af kriminalloven. Det samme gælder, hvis du offentliggør nøgenbilleder af en anden.

Oplysninger, du selv har offentliggjort

Når du offentliggør billeder af eller andre oplysninger om dig selv, gør du det samtidig muligt for andre at bruge oplysningerne.

Datatilsynet vil som oftest ikke kunne hjælpe dig med at få andre til at slette de oplysninger eller billeder, som du selv har offentliggjort.

Derfor skal du tænke dig meget godt om, inden du lægger oplysninger ud på internettet. Det er ofte umuligt at få fjernet oplysningerne helt igen, hvis du fortryder.

Gå altid først til den ansvarlige

Er du utilfreds med, at en anden person har offentliggjort billeder eller andre oplysninger om dig på internettet, så kontakt i første omgang denne person.

Personen er ansvarlig for det og skal tage stilling til din protest.

Falske profiler

Måske kommer du ud for, at en anden person har oprettet en falsk profil på et socialt netværk og giver sig ud for at være dig.

I den situation bør du kontakte det sociale netværk.

Datatilsynet

Hvis den ansvarlige ikke fjerner oplysninger, efter du har bedt om det, kan Datatilsynet måske hjælpe dig.

Men hvis offentliggørelsen er i orden – f.eks. fordi den er omfattet af ytringsfriheden – så kan Datatilsynet ikke kræve oplysningerne fjernet.

Datatilsynet kan ikke tage stilling til overtrædelse af kriminalloven. Der skal man henvende sig til politiet.