Ken din ret til berigtigelse

Når du mener, at der er forkerte oplysninger i myndigheders sager.

Retten til berigtigelse

Hvis der er forkerte oplysninger om dig hos en myndighed, har du efter persondataloven krav på at få oplysningerne rettet.

Dette kaldes også ret til berigtigelse.

Kontakt myndigheden

For at få rettet oplysningerne skal du kontakte den myndighed, som har oplysningerne.

Myndigheden skal tage sig af sagen og give dig svar på, hvad den gør ved det.

Hvordan henvender du dig?

Du kan bede om rettelse telefonisk, ved brev eller pr. e-mail.

Hvad siger du?

Du skal forklare, hvilke oplysninger der efter din opfattelse er forkerte.

For at gøre dit ønske klart kan det være en god idé, at du siger eller skriver, at du anmoder om at få oplysningerne berigtiget efter persondataloven. Du kan henvise til § 37 i persondataloven.

Hvordan retter myndigheden?

Myndigheden skriver som regel en tilføjelse om, at de oplysninger, som du har klaget over, er forkerte eller bestridt af dig.

Det skyldes, at myndigheder normalt ikke bare må slette oplysninger, når først de er indgået i en sag. Myndigheder skal nemlig dokumentere det, de foretager sig, når de behandler sager.

Derfor kan det ofte være nødvendigt, at myndigheden opretter et nyt dokument, hvor de rigtige oplysninger – eller dit syn på oplysningerne – skrives ind.

Myndigheden skal sørge for, at der er en henvisning til rettelsen i så nær tilknytning til de forkerte eller bestridte oplysninger som muligt.

Forskellige situationer

Det er ikke altid nemt at afklare, om oplysningerne er forkerte og skal rettes.

Datatilsynet oplever typisk tre forskellige situationer:

Situation 1: Når myndigheden er enig i, at oplysningerne er urigtige

Hvis myndigheden er enig i, at oplysningerne er urigtige, skal den få dem rettet. Det kan f.eks. handle om faktuelle oplysninger, som der ikke er diskussion om.

I sådanne tilfælde retter myndigheden ofte ved at skrive en tilføjelse om, at de pågældende oplysninger er forkerte.

Hvis de urigtige oplysninger er blevet videregivet, kan du bede om, at modtagerne af de forkerte oplysninger, også får besked om rettelsen.

Myndigheden kan kun afslå at give besked til modtagerne af de forkerte oplysninger, hvis det er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at underrette dem.

Eksempel 1

En undersøgelse i en kommune viser sig at være fyldt med faktuelle fejl. Bl.a. står din søn med et forkert navn. Der står også, at han har begået kriminalitet, hvilket han ikke har.

Kommunen laver en ny version af undersøgelsen og skriver tydeligt i sagen, at den første var fejlagtig.

Situation 2: Når der er uenighed om oplysningerne

Myndigheden vil ikke altid være enig med dig i, at oplysningerne er forkerte. Der kan f.eks. være uenighed om beskrivelsen af, hvad der er sket under et møde eller et besøg i hjemmet.

I sådanne tilfælde skal myndigheden sørge for, at der bliver lavet en tilføjelse til oplysningerne, hvor det fremgår, at du ikke er enig. 

Situation 3: Når det er en vurdering

Myndighederne skriver ofte deres vurdering af forskellige spørgsmål. Det kan f.eks. være en læges eller en socialrådgivers faglige vurdering af dine forhold.

Også i denne situation er løsningen at tilføje oplysninger om dine synspunkter, hvis du er uenig i de vurderinger, der fremgår af sagen.

Eksempel 2

En skoleleder skriver til en kommune, at han er bekymret for, om der er misbrug i dit hjem.

Du kan få tilføjet, at du er uenig i, at der er misbrug. Men du kan ikke få slettet skolelederens indberetning.

Hvad har du ellers ret til efter persondataloven?

  • At få information fra myndigheder og virksomheder, når de indsamler og opbevarer oplysninger om dig elektronisk.
  • At protestere mod brugen af oplysninger om dig – hvis din protest er berettiget, skal oplysningerne normalt slettes.
  • At protestere mod, at oplysninger om dig og dit kundeforhold gives tilandre til brug for markedsføring.
  • At bede om, at urigtige oplysninger rettes, slettes eller berigtiges, og at andre, som har modtaget oplysningerne, bliver orienteret om, hvad der er sket.
  • At tilbagekalde et samtykke til at behandle dine oplysninger.
  • At klage til Datatilsynet – men start med at bede den myndighed eller virksomhed, som du er utilfreds med, om at svare på dine klagepunkter.